Lyden af en Sølvræv
ÅRETS JULEKALENDER...(genudsendelse fra sidste år :)
En satirisk, musikalsk podcast der tegner et kærligt portræt af nutidens midaldrende mand med alle hans finurligheder, fortræffeligheder....og tåbeligheder. Lyt med når de to venner Bo og Elvis fra fra deres lille podcaststudie i Bo´s kælder, dykker ned i vigtige emner som jule-fatigue, natpisseri, affaldssortering, mænds livretter, den årlige skitur osv. Hvert afsnit varer ca. 10 min. og indeholder et musiknummer :)
ÅRETS JULEKALENDER...(genudsendelse fra sidste år :)
En satirisk, musikalsk podcast der tegner et kærligt portræt af nutidens midaldrende mand med alle hans finurligheder, fortræffeligheder....og tåbeligheder. Lyt med når de to venner Bo og Elvis fra fra deres lille podcaststudie i Bo´s kælder, dykker ned i vigtige emner som jule-fatigue, natpisseri, affaldssortering, mænds livretter, den årlige skitur osv. Hvert afsnit varer ca. 10 min. og indeholder et musiknummer :)
Episodes

Wednesday Feb 04, 2026
14. SO-not-ME
Wednesday Feb 04, 2026
Wednesday Feb 04, 2026
Bo stiller i dagens afsnit skarpt på sociale medier og lægger fra land med at tage en selfie i studiet af ham og Elvis. Elvis keder sig bravt og har lang vej til et smil. Vi kommer bl.a. omkring Elvis´11 følgere på Instagram, en klaphat fra Viborg, 8 kg, højrebsbøffer og 4 alufælge. Bo udtrykker stor begejstring for LinkedIn, som giver ham det uvurderlige netværk som han trækker på når han skal have gæster i podcaststudiet – netværkspleje fra øverste hylde…

Wednesday Feb 04, 2026
15. Byggemøde
Wednesday Feb 04, 2026
Wednesday Feb 04, 2026
Dagens udsendelse er en smule forsinket....eller det vil sige; Bo mener at udsendelsen er lidt forsinket. Elvis har naturligvis styr på sine elskede tal og en forsinkelse på 7 minutter og 56 sekunder er ifølge Elvis absolut ikke "en smule"! Dagens tema er "midaldrende mænd og skønlitteratur", men en skillevæg og en fordelingsentré vil det anderledes, og i stedet indkaldes der til byggemøde. Et bræt der identificerer sig som en knagerække minder Bo om sit faderkompleks – godt han har sin tro væbner Elvis ved sin side…

Wednesday Feb 04, 2026
16. Hamsterhjul
Wednesday Feb 04, 2026
Wednesday Feb 04, 2026
Der er ingen kaffe i studiet i dag og Elvis rammes omgående af teatralske abstinenser. Under Bo´s akutte kaffebrygning erfarer vi, at der er billig benzin hos Cirkle K. Bo er bekymret for sin ven, og med hjælp fra et selvskabt lydunivers, forsøger Bo at få Elvis til at indse, at han arbejder alt for meget. Elvis får lektier for, og er således selvskrevet som gæst i morgendagens udsendelse, hvilket betyder at Bo desværre må melde pas til en af de mange kendisser på podcastens venteliste…

Wednesday Feb 04, 2026
17. The Silverfox Inn
Wednesday Feb 04, 2026
Wednesday Feb 04, 2026
I gårsdagens afsnit gav Bo Elvis lektier for. Flankeret af to lunkne Guinness dåseøl og til lyden af en trommehvirvel og kvindestøn, præsenterer Elvis ideen om at åbne en irsk pub. Bo er med på ideen, og de to venner fantaserer om alt fra den traditionelle irske dessert "Spotted Dick", til fodboldkampe på storskærm. Afslutningsvist får Bo en telefonisk overhaling af sin kone, og må skyldbetynget love at ringe til Google.

Wednesday Feb 04, 2026
18. Knæk og bræk
Wednesday Feb 04, 2026
Wednesday Feb 04, 2026
Bo er ramt af et voldsomt hold i ryggen. Doktor Elvis udskriver en recept på rom ad libitum. ”Medicinen” får de to venner til at dele personlige oplysninger, som de er enige om, ikke må komme andre for øre. Bo fortæller om en fortid som standarddanser, og en drøm om at ville have været kiropraktor, og Elvis indvier Bo i et ungdommeligt jalousidrama der fik Elvis til at ønske han var dressurrytter. Hvis man bør hviske til en hest, skal man så råbe til en mus? Jo jo, dagens afsnit er dus med dyrene.

Wednesday Feb 04, 2026
19. Rejsegilde
Wednesday Feb 04, 2026
Wednesday Feb 04, 2026
Dagens udsendelse tager fat om roden, og stiller skarpt på midaldrende mænd og rejsningsproblemer. Elvis kender intet til problemstillingen, men en SMS fra hans kone Conny og Bo´s finurlige spørgeteknik får Elvis til at indrømme, at ”den” før var trofast som en hund, men nu mere er som en kat der går og kommer som det passer den. Bo trumfer med et dovendyr og et inkognito telefonopkald – jo, Boris og Elvir holder i den grad rejsegilde…

Wednesday Feb 04, 2026
20. Når jeg bli´r gammel...
Wednesday Feb 04, 2026
Wednesday Feb 04, 2026
Bo har valgt at dagens tema er alderdom, og fastslår lommefilosofisk, at i går var vi yngre og i dag er vi ældre. Elvis mener at det er en bedemandintroduktion, der får lytterne til at vælge dødsannoncer i Midtjyllands Avis fremfor podcasten. Skal man da frygte døden? Ikke hvis man spørger programmets faste lyttere Severin og Flægge, der postulerer at døden ikke er nær så slem som dens rygte –og, viser det sig, de ved hvad de taler om!

Wednesday Feb 04, 2026
21. Namaste
Wednesday Feb 04, 2026
Wednesday Feb 04, 2026
Dagens udsendelse afvikles live fra to yogamåtter på gulvet i podcaststudiet. Bo har fundet sit fristed og inviterer Elvis og lytterne på en meditationsrejse ind i sindet. En væltet kaffekop og en pludselig opstået krampe i lægmusklen, sætter dog en stopper for den fredfyldte meditation. Severin giver igen lyd fra sig, og med hjælp fra Liva Weel, beder han Bo om at fatte sig i korthed og afslutte hængepartiet om Danmarks nationalret!

Wednesday Feb 04, 2026
22. Vild med dans...og tal!
Wednesday Feb 04, 2026
Wednesday Feb 04, 2026
Vidste du at tape blev opfundet af en ung banjospiller i 30´erne? Nej vel, men det er blot en af mange guldkorn som er at finde i dagens udsendelse. Temaet er frygt, men via forskellige omveje kommer Elvis på dansegulvet og erfarer med Bo´s hjælp, at tal har et sprog der hedder rytme. Severin flirter med Yvonne og har i den anledning investeret i en rød flaske Aalborg og en tut med tyvere – jo der er amoriner i luften i Hjørnegrillens baglokale. Da det er seriens sidste episode, bliver Bo en smule rørt over den store opbakning fra "det brusende lytterhav". Elvis får ham dog hurtigt på andre tanker, da de skal mødes til øl sammen med gutterne.
Tak for denne gang :)

Wednesday Feb 04, 2026
9. Dagens ret
Wednesday Feb 04, 2026
Wednesday Feb 04, 2026
Bo har flyttet podcaststudiet ud i hans samtalekøkken. Her slår han den gastronomiske tone an med temaet; midaldrende mænd og livretter. Elvis er kortvarigt imponeret af konceptet, men da han erfarer at Bo vil servere fransk vin til italiensk mad har vi balladen. Podcastens faste (og måske eneste) lyttere Severin og hans ven Flægge, er endnu engang raget uklar, denne gang om hvad der egentlig er Danmarks nationalret – Severin håber fandme ikke, at det er koldskål. Velbekomme!



