Lyden af en Sølvræv
En satirisk, musikalsk podcast der tegner et kærligt portræt af nutidens midaldrende mand med alle hans finurligheder, fortræffeligheder....og tåbeligheder. Lyt med når de to venner Bo og Elvis fra fra deres lille podcaststudie i Bo´s kælder, dykker ned i vigtige emner som natpisseri, affaldssortering, mænds livretter, den årlige skitur osv. Hvert afsnit varer ca. 10 min. og indeholder et musiknummer, skrevet og produceret specielt til dagens tema. Enjoy :)
Episodes

Friday Apr 04, 2025
1. Den sørgelige "seniorstråle"
Friday Apr 04, 2025
Friday Apr 04, 2025
Trods ihærdige forsøg lykkedes det ikke Bo, at få Joachim B. Olsen i studiet. I stedet må Bo diskutere dagens emne, midaldrende mænds vandladning, med sin gode ven Elvis. Elvis er ikke meget for at tale om sine egne udfordringer på området, men fortæller til gengæld gladeligt om sin ”anonymiserede” ven Allans udfordringer med at lade vandet – et problem som Elvis for øvrigt mener let kan løses med en forsatsvæg. Afslutningsvist konkluderer Bo at skrantende parforhold kan reddes, af hjemmesko med bløde såler – kloge ord fra en kørelærer-livstilscoach…

Friday Apr 04, 2025
2. Dårlig taber
Friday Apr 04, 2025
Friday Apr 04, 2025
Dagens afsnit handler om midaldrende mænd og motion. En yderste engageret Elvis slår hårdt i bordet og kommer i sin ordstrøm bl.a. omkring ansigtsmaling, oppustelige klappepølser i Jyske Bank Boksen og krigeren Mikkel Hansen. Bo bringer sidste weekends tenniskamp mellem de to venner på banen, hvilket Elvis absolut ikke bifalder! De to venner, Severin og Flægge fra spillehallen på Hjørnegrillen, giver igen lyd fra sig, og sender en hilsen til Marius Øltapper, som de minder om, at hans benprotese stadig står bag Olsenbanden maskinen.

Friday Apr 04, 2025
3. Remote control
Friday Apr 04, 2025
Friday Apr 04, 2025
Radiotavshed fra Ulrik Wilbek betyder at Elvis igen i dag er at finde i podcaststudiet. Dagens emne er "pleje af det etablerede parforhold". Med reference til forskningsresultater og en rapport fra Kvinfo, er Bo bekymret for det moderne parforhold, der lider under især mandens overdrevne skærmforbrug. Elvis´ temperament løber igen af med ham, da han meget indlevende beretter om en episode hvor hans kone Conny, for nylig gemte hans fjernbetjener og inviterede til gemmeleg. Og her skal lige understreges at det var få sekunder inden kampstart mellem SIF og AGF - der var altså tale om skærpede omstændigheder....

Friday Apr 04, 2025
4. Kunst for begyndere
Friday Apr 04, 2025
Friday Apr 04, 2025
Søren Brostrøm har fået influenza, Bo har konsumeret en fadøl på Jorn museet og Elvis er vild med Currywurst Museum Berlin. Dagens tema er ”bag om kunsten”. Bo citerer, uden reference, museets hjemmeside, men Elvis vil hellere kalde en spade for en spade, og er ikke bange for at fremstå kreativt ubegavet. De to venner er målløse over en lorteudstilling på Herning Kunstmuseum og ikke mindst, en planlagt kammerkoncert der hylder konserverede fækalier.

Friday Apr 04, 2025
5. Kald det lige hvad du vil...
Friday Apr 04, 2025
Friday Apr 04, 2025
Bo har i weekenden fejret bryllupsdag og i den anledning er dagens tema, “kærlighed”. Elvis, der i dagens anledning, dublerer for Lars Lilholt, bringes lidt ud af fatning, da han pludselig har ”alt for damerne musik” i sine høretelefoner, og roder rundt i en række primtal. Han beretter dog levende om sin farbror Palle Tænkeboks, og om hvordan man kan mildne Parkinson med et raflebæger, en rulle gaffatape, et hæklet låg og nogle terninger. Bo læser en lyttermail op, om det kærlige i at stege karbonader – jo studiet emmer af amoriner…

Friday Apr 11, 2025
6. After-ski
Friday Apr 11, 2025
Friday Apr 11, 2025
Dagens tema er kaffe. Elvis er forsinket, så Bo må underholde lytterne med en fortælling om verdens dyreste kaffe, Kopi Luwak! Da Elvis endelig indfinder sig i studiet, har han medbragt sine gamle ski, som han har sat til salg i Den Blå Avis. Han fatter ikke, at folk ikke kan forstå, at når man skriver FAST PRIS med capslock, så betyder det FAST PRIS! Programmets faste lytter Severin postulerer, at hans krop består af 60% øl, og så er dagens læresætning, ”sidst ned fra toppen, betaler regningen på pubben”. Alles ist gut!

Friday Apr 11, 2025
7. Anden-sorteringsmand
Friday Apr 11, 2025
Friday Apr 11, 2025
Bo har forberedt en lille gættekonkurrence om dagens tema, global opvarmning. Elvis er uforstående overfor det faktum, at der ikke er nogen præmie, og inddrager Jonas Vingegaard og Emmanuel Macron i sin argumentation. Bo bidrager med en Prins Henrik parodi, og de to gode venner morer sig kosteligt. Alvoren trænger sig dog på, da snakken falder på den hjemlige affaldssortering, et emne der kan bringe sindene i kog hurtigere end en Poche 911 kan accelerer…

Friday Apr 11, 2025
8. Fader Pudevor
Friday Apr 11, 2025
Friday Apr 11, 2025
Dagens udsendelse kommer uheldigt fra start. Bo har produceret en radioreklame for Dynehuset, og Elvis forlader studiet i vrede. Bo får dog lokket Elvis tilbage ved at skænke ham en kop kaffe, og de to venner kan tage hul på et af nutidens store humanetologiske spørgsmål, hvad er mest betydningsfuldt, hovedpuden eller dynen? Elvis, er overbevist om at de to venner er godt i gang med at skrive mediehistorie og dermed give P1 debat baghjul – selvtilliden fejler intet.

Friday Apr 11, 2025
9. Dagens ret
Friday Apr 11, 2025
Friday Apr 11, 2025
Bo har flyttet podcaststudiet ud i hans samtalekøkken. Her slår han den gastronomiske tone an med temaet; midaldrende mænd og livretter. Elvis er kortvarigt imponeret af konceptet, men da han erfarer at Bo vil servere fransk vin til italiensk mad har vi balladen. Podcastens faste (og måske eneste) lyttere Severin og hans ven Flægge, er endnu engang raget uklar, denne gang om hvad der egentlig er Danmarks nationalret – Severin håber fandme ikke, at det er koldskål. Velbekomme!

Friday Apr 11, 2025
10. Fars pige
Friday Apr 11, 2025
Friday Apr 11, 2025
Stemningen er tung og trist i podcaststudiet. Med hjælp fra Bo, kommer Elvis frem til, at hvis hans humør var en bil, var det en Fiat Multipla i mintgrøn - ja, det er helt gal! Årsagen skal findes i at Elvis´datter Sille lige er flyttet hjemmefra og Elvis har ikke lukket et øje hele natten af bekymring. Bo træder i karakter som coach og hjælper Elvis igennem krisen, men han bliver selv dybt berørt af situationen. Redaktionen anbefaler dagens lyttere til at have en pakke kleenex ved hånden…